Facialisparese er en lammelse i ansigtet, der skyldes en påvirkning af ansigtets bevægelsesnerve (nervus facialis).
Lammelsen er oftest ensidig og kan i nogle tilfælde opstå efter en forkølelse eller efter udsættelse for træk. Hyppigst opstår den dog uden sikker forklaring og uden tegn på anden sygdom. Det er vigtigt med hurtig kontakt til os (gerne inden 3 døgn efter debut), da hurtig igangsættelse af behandling giver det bedste resultat.
OBS: Lammelse af ansigtsnerven kan også opstå som følge af en alvorlig sygdom eller skade i hjernen, f.eks. en blodprop eller hjerneblødning. I disse tilfælde er der normalt yderligere symptomer ud over ansigtslammelsen. Ved mistanke om akut alvorlig sygdom skal du straks kontakte egen læge/vagtlæge/112.