Ved virus på balancenerven opleves hurtigt opstået svimmelhed, og ofte føles det som om, man selv eller omverdenen drejer rundt. Svimmelheden er kraftig, og man har symptomer i alle stillinger, også når man ligger stille. Der er balancebesvær og utilpashed, kvalme og opkastninger.
Chancen for at blive helt rask igen er størst, hvis der behandles med en kort kur med binyrebarkhormon. Denne behandling skal helst startes inden for 3 døgn efter symptomstart. Desuden kan behandles med kvalmestillende medicin, søsygemedicin og balancetræning.
OBS: Er der andre ledsagende symptomer, f.eks. smerter, hovedpine, føleforstyrrelser, nedsat kraft i arme/ben, talebesvær, problemer med at stå ved egen hjælp eller bevidsthedstab er der IKKE tale om virus på balancenerven – kontakt straks egen læge/vagtlæge/112 for akut vurdering.