Fjernelse af spytcyster og bidfibromer i mundhulen

Vi kan fjerne godartede knudedannelser i mundhulen i lokalbedøvelse.

Det kan dreje sig om bindevævsknuder fremkommet efter gentagne bid i slimhinden eller ved gnid mod en tand (bidfibromer). Det kan også være bløde spytcyster, der dannes, hvis udførselsgangen fra en af de små spytkirtler i mundslimhinden aflukkes (mucocele).

Der lægges lokalbedøvelse i mundslimhinden og knudedannelsen fjernes. Såret lukkes med selvopløselige tråde, der ikke skal fjernes. Du kan mærke, når bedøvelsen lægges, men ellers er der ikke smerter forbundet med indgrebet.

Alt fjernet væv sendes til undersøgelse på sygehuset, og vi skriver svaret til dig på e-konsultation, så snart det foreligger.

Bestil konsultation

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation.