Kronisk bihulebetændelse

Bihulerne er slimhindebeklædte hulrum i ansigtsskelettet, og er forbundne med næsehulen. Når slimhinderne i næsen og bihulerne hæver – f.eks. i forbindelse med forkølelse – kan afløbet fra bihulerne aflukkes og den vanlige passage af luft og slim til og fra bihulerne hindres. Dette kan medføre trykken over bihulerne, hovedpine, træthed, næsetæthed og evt. flåd.

Ved kronisk bihulebetændelse er generne vedvarende.

Det er vigtigt at få undersøgt næsen for polypper, fyldige slimhinder og skævheder i næseskillevæggen, og der kan suppleres med undersøgelse for allergi. Alt sammen ting, man ved kan spille en rolle ved kronisk bihulebetændelse.

Behandlingen retter sig mod at få genskabt afløbet fra bihulerne. Det er ofte en god idé at starte behandling med binyrebarkhormonholdig næsespray og saltvandsskyl. Nogle gange foretages CT-skanning af bihulerne og i svære tilfælde kirurgisk åbning til bihulerne.

Hos os får du en grundig undersøgelse af næsen med fiberoptik, og du bliver tilbudt allergiudredning og medicinsk behandling af slimhinderne.

Skanning og kirurgi kan vi henvise dig til ved behov.

Undersøgelse af næsen med fiberkikkert

Bihulernes placering. Grafik fra sundhed.dk

Bestil konsultation

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation.