Stramt tungebånd

Stramt tungebånd kan hos spædbørn medføre ammeproblemer.

Barnet kan have dårlig sutteevne, miste grebet om brystet og blive irritabelt i forbindelse med amning. Nogle børn opnår desuden ikke tilstrækkelig vægtøgning. Hos moderen kan den dårlige sutteteknik medføre smerter og sår på brystet. Som første tiltag anbefales ammevejledning.

Ældre børn med stramt tungebånd kan opleve talevanskeligheder, spiseproblemer og tandproblemer, idet tungen ikke kan rense tænderne tilstrækkeligt.

Vi kan undersøge barnets tungebånd og klippe det, hvis det er for stramt. Hos spædbørn kan tungen bedøves med sukkervand og indgrebet foretages med det samme. Hos ældre børn kræver indgrebet en kort fuld bedøvelse, hvilket vi i så fald vil planlægge.

View Behandling / undersøgelse

Bestil konsultation

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation.