Mellemørebetændelse er en infektion i mellemøreslimhinden forårsaget af virus eller bakterier. Infektionen medfører dannelse af pus i mellemøret, og der er propfornemmelse, hørenedsættelse, smerter og ofte også feber.
Lettere tilfælde kan klares med smertestillende medicin.
Er der symptomer mere end 2-3 dage, eller er der påvirket almentilstand, kan antibiotika være nødvendig. Ved børn under 6 mdr. er det ofte en god ide at starte antibiotika hurtigt.
Ved gentagne mellemørebetændelser hos børn kan drænbehandling overvejes.